Skyum Idrætsefterskole
Skyum Idrætsefterskole   Skyum Idrætsefterskole  
Billeder
Her er du:   Skyum Idrætsefterskole  Billeder  Skyum Idrætsefterskole  2008/2009  Skyum Idrætsefterskole  Startdag 2008
Skyum Idrætsefterskole
Startdag 2008
Skolens 29. elevhold flyttede idag ind på Skyum Idrætsefterskole

Igen idag skinnede solen på Skyum og vinden blæste.  Flaget vejrede i vinden ,og fra kl. ca. 13.15 var der voldsom trafik på Tøtttrupvej og Skyumvej.
Skolen var klar til at modtage elevholdet 08-09: græsset klippet, værelserne rengjorte, nyt køkken og ny spisesal klar til brug, og det myldrede ind med nye elever, forældre og søskende.
Taskerne var pakket, cyklerne efterset og indkvarteringen gik strygende. Det nye elevtøj lå klar på sengene og første spændingsmoment: hvem skal jeg bo sammen med, blev udløst!
Tøjet kom i skabene, sengen blev redt - og klar til næste punkt: kaffe og kage i Kulturhuset og taler

Dernæst første møde i kontakt-gruppen og så.... farvel - ha´ det godt , knus og kram- vi ses i weekenden.

Kl. 16.45 mødte alle elever i Kulturhuset for at hjælpe med oprydning. Det gik hurtigt og effektivt.

Faste pladser i spisesalen, aftensmad: pasta, kødsauce og salatbord. Uhm, hvor det smagte godt!

Derefter gik kontakt-lærerne rundt til deres værelser og småsnakkede, og kl. 19.30 gik aktiviteterne igang i hallen. Folkedans for alle og forskellige ryste-sammen-lege.

Dagen slutter med aftenservering og godnat og sov godt!

Vi havde undervurderet antallet, der mødte frem til første skoledag, men hurtigt fik vi flere borde og stole frem, så der blev plads til alle. Dejligt med et så stort fremmøde - det lover godt for kommende arrangementer.

Vi glæder os nu til at lære alle de nye elever at kende, 137 ialt. Stadig har vi én ledig pigeplads, så kender I en pige, der har lyst til et efterskoleophold, må I gerne fortælle, at vi har en ledig plads.

Og husk: Når forandringens vinde blæser, så bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller.
På Skyum bygger vi vindmøller!

Skyum Idrætsefterskole   |   Tøttrupvej 15   |   7752 Snedsted   |   Tlf.: 97 93 68 88   |   E-mail: kontoret@skyum.dk